DTU Space holder Forskningens Døgn

13. april 2012 | Posted by | Category: other-news

DTU Space

Dn 19. april kommer Forskningens Døgn til Lyngby Campus, DTU Space.

Programmet har titlerne:
- Dansk design i verdensklasse
- Har en modedesigner og en satellit-ingeniør noget til fælles?
- Farvepaletten i rumforskning
- “Hit me with your laser beam…”
- ”En snegl på vejen…”
- Det kolde gys…
- Fra Solens sfære til Jordens indre

Det foregår i Mødelokale 1, bygn. 101. Kl. 14.00-18.00

Dansk design i verdensklasse

Når man taler om dansk design, så tænker man typisk på de store danske klassikere; Koppel-kanden, Jacobsens ægget, PH-lampen, Nanna Ditzels sommerfuglestol, Louise Campells Elements, Kay Bojesens abe, for blot at nævne et lille udpluk indenfor denne genre. Disse designs er verdenskendte og ikke mindst eftertragtede produkter, som afspejler god smag og klasse. Fælles er nok det stilrene udtryk, som alle ovenstående designs bærer præg af og som rammer en universel kodning i det moderne menneskes smag og hang til at omgås smukke ting.

Lige så kendt og elsket som dansk design er i forhold til ovenstående klassikere, der udenfor Danmark omtales “masterpieces”, lige så ukendt må man desværre konkludere at dansk rumdesign er blandt befolkningerne. Dette er faktisk en skam, for Danmark er i besiddelse af teknologisk design i verdensklasse. Planck-spejlet er et godt eksempel på stilrent dansk design!

”Less is more” må være det ultimative motto, når man taler om design, som skal anvendes i rummissioner og det gælder i særdeleshed for Planck-spejlet. For her koster hvert et gram astronomiske størrelser, når det sendes ud i en rummission og dette er kun ét af kriterierne til design, som skal anvendes ude i rummet. Kunne Nanna Ditzel have designet Planck-spejlet? Lad fysiker Carol Anne Oxborrow besvare dette spørgsmål på Forskningens Døgn, den 19. april 2012.

Lyngby huser forskere, som står bag dette historiske design og man forventer sig betydelig, ny viden med denne mission. Carol Anne Oxborrow vil indvie dig i en ukendt verden af teknologisk design – Kom og hør, hvad dette designs mission går ud på og du er hermed sikret en god historie at fortælle videre, næste gang du sidder i et selskab og emnet falder på dansk design!

Kl. 14.10-15.10 ”Planck-missionen: Universet, himmelsk design og hemmelige data” v. Fysiker Carol Anne Oxborrow / DTU Space
Se program ->

Har en modedesigner og en satellit-ingeniør noget til fælles?

Det har de, for de går begge op i design og konstruktion. For hvad snit og stof er for en modedesigner, er fysik og matematik for en satellitbygger. Dette kan synes at være et lidt poppet udsagn, men det er ikke desto mindre sandt. Begge skal designe og skabe et værk og de er en værdifuld brik i en milliardindustri. Det er missionen der skiller vejene ad, for i modeverden skal designet være smukt og innovativt, for en ingeniør skal designet være funktionelt og kunne holde til store temperaturforskelle, enorme rystelser og veje stort set ingenting. Den innovative del er også vigtig, for ofte står en ingeniør med helt nye udfordringer, hvor man som byggesten kun indledningsvis har fysikken og matematikken at læne sig op ad, naturligvis ud over sin oparbejdede viden om materialekendskab. Af øvrige fællestræk mellem disse to verdner er processerne; nemlig idéudvikling og -analyse, skitser og tegninger, loops i faserne udfra vinklen, lader det sig gøre og matcher det målet?

Ofte er missionerne for rumfarten så innovative, at man rent faktisk står overfor udfordringer, som man ikke kan løse umiddelbart. Heldigvis rummer tidsplanen plads til at denne fase kan brydes som en anden rebus og resultatet kan blive ingeniørkunst, som ikke tidligere har været præsenteret. Kom og hør ingeniør Niels Christian Jessen fra DTU Space fortælle om sit arbejde under titlen; ”Satellitopbygning, design & tests” på Forskningens Døgn 2012 den 19. april 2012

Kl. 15.10-15.25 ”Satellitopbygning, design & tests” v. Ingeniør Niels Christian Jessen / DTU Space
Se program ->

Farvepaletten i rumforskning

I rumforskning forsvinder man ind i en palette af farverige fænomener; rød stjerne, sort hul, hvid dværg, gul måne, blå planet for blot at nævne et udpluk. Men hvorfor egentlig denne farvepalette? Dækker disse farverige termer over faktiske farver? Svaret er ja, for i røntgenoptik splitter man kilderne op i skalaer og styrke. Det er udfra disse spektrer man kan hente sine data og via opsplitning af disse lyskilder afkodes Universets hemmeligheder.

Der stilles derfor store krav til teknologien og til instrumenterne, som skal måle lyskilder i røntgen og gammaområderne, som videnskabsfolk kalder energirig stråling. DTU Spaces folk har skabt banebrydende design og udviklet en såkaldt specielbelægning til røntgen- og gammaoptik, som i korte træk omhandler belægninger i varierende tykkelser i såkaldte multilag og denne teknologi er grundlaget for indhentning af data, som skal øge vores viden om rummets mange forskellige objekter.

Dette ønske om at afkode Universet sine gåder og forstå fænomenerne må siges at være drivkraften for en forsker i den videnskabelige rumforskning. Denne drivkraft skal ydermere krydres med evnen til at skabe de forhold og teknologier, der skal til for at kunne tilegne sig ny viden – så arbejdsdagen for en forsker i rumforskningen byder både på udfordringer og begrænsninger, som den enkelte forsker må finde en ideel og konkret løsning på og herfra åbnes et rum af farver og ny viden. Kom og hør om ”Røntgenoptik og avanceret design” ved Seniorforsker Finn Erland Christensen, DTU Space.

Kl. 15.35-16.00 “Røntgenoptik & avanceret design” v. Seniorforsker Finn Erland Christensen / DTU Space
Se program ->

 

“Hit me with your laser beam…”

Sang bandet Frankie Goes To Hollywood tilbage i 1980´erne. Dét kan næppe anbefales! Men i forskningens verden anvendes røntgenstråler, både når man kigger ud i Rummet, og når man kigger ind på Jorden. Teknologien bag såkaldt røntgendiffraktion er af stor betydning for mange fagdiscipliner. I kemiens verden bruger man røntgenstråling til at zoome helt ind på atomar-niveau.
For at forstå, hvordan kemiske reaktioner i naturen fungerer, er det en meget vigtig brik at vide, hvordan naturens molekyler og materialer er opbygget. Man kan ikke se det med det blotte øje, men hvis man kigger vha. røntgenstråling, kan man få informationer om molekylernes opbygning.
Det kan lyde usandsynligt, at man er i stand til dette, men det er ikke desto mindre sandt.
Principperne i rumforskning og kemiforskning deler fælles teknologi så at sige. For vi kigger altså både ud mod Universet og ind på Jordens mindste størrelse via røntgen for at forstå sammenhænge og afkode de data, man via teknologien kan høste. I kemi bruges denne viden til at forstå, hvordan organismer fungerer, og når man forstår det, kan man begynde at bruge den viden til at udvikle fx medicin med færre bivirkninger eller mere miljøvenlige materialer. Og det er i de kemiske forbindelser, vi skal knække koderne!
Kom og få et indblik i en mikroverden, du ikke anede eksisterede via Lektor Pernille Harris.

Kl. 16.00-16.30 “Med røntgenblik afsløres naturens molekyler” v. Lektor Pernille Harris / DTU Kemi
Se program ->

”En snegl på vejen…”

Der vil være tale om alt andet end snegletempo når DTU professor John Leif Jørgensen fortæller om rumforskningen og – teknologien til årets Forskningens Døgn 2012. Et generelt træk i denne disciplin er, at der sædvanligvis er tale om et højt arbejdstempo og ikke mindst at en forskers værksted kan centraliseres til at starte helt lokalt, nemlig i forskerens hoved. Den klassiske forskers filosofi er: ”Lader det sig gøre og hvis ikke, hvordan får jeg dét til at lade sig gøre?”

Det er nok de færreste bekendt, at Danmark er en rumfartsnation og at rumfarten nu samles på DTU til sommer 2012. Nogle af verdens førende forskere er at finde på Campus´ 3. kvadrant.

Man vil erfare ved mødet med John Leif Jørgensen at han evner at åbne op for godteposen og give et publikum et indblik i en ellers meget utilgængelig verden og at denne arbejdsplads stiller store krav til kreativitet og vedholdenhed, for at nå de mål man sætter sig for og ikke mindst at kunne overvinde de udfordringer og forhindringer, man støder på undervejs.

Kom og lad dig forsvinde ind i historierne… og spænd bæltet, for du er hermed inviteret til ”Space – high speed tour gennem science & teknologi” v. professor John Leif Jørgensen, DTU Space. Til dette foredrag får du ikke ”rain in Spain”, men derimod solskinshistorier fra Danmark.

Kl. 16.30-17.00 ”Space – high speed tour gennem science & teknologi” v. Professor John Leif Jørgensen / DTU Space
Se program ->

 

Det kolde gys…

Normalt, når man taler man det ”kolde gys” omhandler frasen vinterbadere. Men at tale om det kolde gys, når man taler om stjerner, som eksploderer, ville ikke være forkert. Når stjerner eksploderer (også kaldet supernovaer), så har det en kølende effekt på Jordens klima, viser forskningen indenfor klimakosmologi. Det er umiddelbart svært at forestille sig – hvordan hænger det nu sammen?

Ved supernovaer spredes bitte små elementare partikler ud i Universet og nogle af partikler tager på en meget lang rejse, som kan forløbe over millioner af år, før nogle af disse partikler når Jordens atmosfære. Her indgår partiklerne overraskende i Jordens skydannelse og får dermed stor indflydelse på Jordens klima. Med denne viden kan vi nu forklare, hvorfor vi har været i en istidsperiode med store iskapper gennem de sidste 30 millioner år og hvorfor Jorden har vekslet mellem meget varme perioder og meget kolde gennem de sidste 500 millioner år.

Den dybt fascinerende konklusion er at vores Mælkevejs udvikling og leveforholdene på Jorden er tæt forbundne. Man kan gå så langt som til at sige, at havde det ikke været for Universets udvikling, havde du ikke været i stand til at læse denne tekst! Kom og få de små og store sammenhænge på Forskningens Døgn ved Professor Henrik Svensmark, som vil fortælle om hans seneste forskning.

Kl. 17.00-17.30 ”Supernovaer´s betydning for Jorden” v. Professor Henrik Svensmark
Se program ->

Fra Solens sfære til Jordens indre

Når stort set hver eneste dag er forskellige fra den foregående og man lige må bruge et splitsekund på at orientere sig og finde ud af, hvor i verden man befinder sig når man vågner, må man sige, at ens arbejdsliv på ingen måde kan være triviel. Sådan kan en direktørprofil fra en rumfartsnation godt indledningsvis præsenteres, hvis man vel at bemærke hedder Eigil Friis-Christensen fra DTU Space.

Det hører til sjældenhederne at få lov til at få et såkaldt snapshot af en direktør på hans videnskabelige rejse, men nu er muligheden dér på årets Forskningens Døgn den 19. april 2012.

Når man som institutdirektør og videnskabsmand er vant til at begå sig i space science miljøerne på tværs af landegrænser og kontinenter, kan ens beretninger fra et arbejdsliv ikke siges at være traditionelle. Med 40 års erfaring bag sig og med forskningen så at sige godt ind under neglene, tager man ikke munden for fuld, hvis man tillader sig at sige at en sådan profil har noget at hænge sine erfaringer og erindringer op på.

I de videnskabelige kredse måles man som direktør i høj grad på ens instituts succeser men også på ens evner til at samarbejde på det internationale arbejdsmarked og hvor ens kompetencer tager videnskabeligt afsæt i de fremadrettede missioner og projekter.

Hvad er drivkraften?
Som brudstykker af ægyptiske ukomplette sandstensscenerier, forsøger man at forstå konteksten af Universets mysterier og ikke mindst at forstå space evolutionen i et bredere perspektiv – dette er den grundlæggende drivkraft i rumforskningen af i dag. Kom og få den personlige beretning og ikke mindst et indblik i et meget dynamisk forskningsmiljø.

Kl. 17.30-18.00 ”En direktør gør status over en videnskabelig rejse på sit institut” v. Direktør Eigil Friis-Christensen / DTU Space
Se program ->

Venlig hilsen, Ulla Svensmark
DTU Space
us@space.dtu.dk

 


Participate by adding a comment

Registered users can log in here